Indkøbskurv:

0 item(s)
Din indkøbskurv er tom.

0

×

Registration

Profile Informations

Login Datas

or login

First name is required!
Last name is required!
First name is not valid!
Last name is not valid!
This is not an email address!
Email address is required!
This email is already registered!
Password is required!
Enter a valid password!
Please enter 6 or more characters!
Please enter 16 or less characters!
Passwords are not same!
Terms and Conditions are required!
Email or Password is wrong!

Sokkelmaling

4 vare(r)

4 vare(r)

Soklen er husets fundament

Derfor er det så vigtigt at passe godt på den. Det ser ikke kun flot ud med en velholdt, malet sokkel. Det er også vigtigt at soklen er i god stand, da den skal beskytte dit hus mod fugt og sørge for at dit hus får en lang og sund levetid. Når din sokkel først er behandlet med asfalt, skal du fortsætte med det. Ellers vil vi anbefale vores akrylmalinger 774 og 777 fra Beck & Jørgensen, som er utroligt holdbare og beskytter din sokkel mod vind og vejr, samt forhindre fremtidige begroninger på soklen. Husk at den bedste tid på året at male din sokkel er om forået, når der ikke er nattefrost mere. Soklen er en meget udsat bygningsdel og er samtidig meget vigtig at beskytte, da den skal sikre dit hus en lang og god levetid uden skader. Vores sokkelmaling er meget modstandsdygtig mod vind og vejr og den indeholder samtidig midler som modvirker begroning.

Sådan vælger du din sokkelmaling:

  1. Vælg asfalt, hvis der tidligere er blevet malet med den type eller hvis der er malet med ældre malingstyper.
  2. Eller vil vi anbefale vores akrylmaling 777 glans 10 eller 774 i den højere glans 25, som fåes i alle farver. Det giver en meget robust overflade.
  3. Er der meget fugt i fundamentet eller i soklen vil vi anbefale dig at bruge en silikatmaling, for at undgå at fugten spærres inde. På den måde kan fugten slippe ud, men samtidig beskytter det ikke på samme måde mod at vand kan trænge ind på ydersiden. 

 




Hvad er sokkelmaling?

Sokkelmaling er maling, der sørger for at soklen stadig kan ånde (diffusionsåben) og på samme tid lukker af for vand (slagregn). Det er vigtigt at sokkelmaling kan stå imode i alt slags vejr og har en høj grad af modstandsdygtighed.

 

Sørg for at soklen er i ordentlig stand før maling

Før du kan male soklen, er det vigtigt, at du selv eller en håndværker har gennemgået hele soklen minutiøst og repareret alle de steder, hvor pudset er blevet slået af, er skallet af eller hvor der er opstået sætningsrevner.

Gør du ikke det, vil du efterlade åbninger, hvor vand og fugt kan komme ind og være med til at beskadige soklen yderligere. Værst er risikoen for frostsprængninger, der nemt kan få en stor del af soklen til at skalle af, der hvor frostsprængningen er sket.

Udbedres sætningsrevner ikke ordentligt ved at understøtte grundstykket på det pågældende sted, vil de opstå igen og ødelægge det eventuelle pudslag, der er blevet lagt hen over sætningsrevnen. Derved åbnes der igen for vand og fugt med risiko for yderligere sætningsskader og frostsprængninger af husets grundsokkel.

Sørg for ordentlig afrensning af soklen

Selv om soklen ikke lider af skader, der kræver reparation, er det vigtigt, at du få fjernet alt løstsiddende maling fra den eksisterende sokkelmaling. Sørg også for at få renset soklen grundigt med f.eks. 110 Grundrengøring i en opløsning med 1 del grundrengøring til 20 dele vand.

Når grundrengøringen har siddet på sokkelstykket i 5 minutter, vaskes der efter med rent vand. Husk altid at rengøre nedefra og op, så du undgår eventuelle rengøringsstriber på soklen.

På nordsiden og andre hussider der ligger i skygge en stor del af dagen, er der øget risiko for, at der er opstået alge- eller andre vækster på soklen. Sørg for at fjerne disse og vær opmærksom på planter og planterødder, der har fået fæste i eventuelle revner, sprækker eller åbninger i soklen.

Alger og misfarvninger af soklen kan oftest fjernes effektivt med 126 Micronil, der påføres sokkelstykket efter anden afrensning af soklen. For selv om du synes, du har renset soklen helt for alle former for belægninger, bevoksninger eller andre urenheder, vil der stadig være bakterier og mikroorganismer tilbage, der kan danne grundlag for nye alge- og andre belægninger på soklen.

Det fjernes effektivt med Micronil, lige som du opnår en bedre vedhæftning og et mere holdbart resultat af sokkelmalingen.

Før du går i gang

Når soklen er afrenset og er tørret op, samt fri for fedtstoffer, snavs og andre løse partikler, er du klar til at gå i gang med at male soklen.

Før påføring røres sokkelmalingen op og kan herefter påføres med en pensel eller kost. Sokkelmalingen er baseret på koldtflydende asfalt og kan derfor anvendes både over og under terræn. For at opnå den bedste fugtafvisning, anbefales det altid at male soklen et stykke under terræn. Det fordrer naturligvis, at dette er fritgravet og rengjort på samme måde, som den del af soklen der ligger over terræn.

Sokkelmalingen bør påføres i flere tynde, jævne lag for at forkorte tørretiden. Hvert lag skal være helt tørt inden påføring af det næste lag.

Sådan beskytter sokkelmalingen din grund

Sokkelmalingen beskytter din grund ved at fungere som fugtisolering mellem grunden og den omkringliggende jord, samt forhindre fugt og vand i at trænge ind i grunden.

Påfører du derfor sokkelmalingen i et dækkende lag rundt på hele soklen og undgår at der opstår ubehandlede revner og sprækker under behandlingen, vil soklen være effektivt forseglet imod indtrængen af vand og fugt.

Opstår der skader på sokkelen – f.eks. fordi hakkejernet eller spaden får ramt den under havearbejdet – så soklen blotlægges eller der opstår revner i bemalingen, er det derfor vigtigt at få lukket det beskadigede område så hurtigt som muligt. Ellers kan der trænge fugt og vand ind til soklen med risiko for at skabe frostsprængninger, når først vinteren sætter ind.

Derfor er det en god ide at gennemgå soklen for revner og skader hvert år før efteråret sætter ind. Så er du sikker på, at din sokkel er optimalt beskyttet gennem vinterhalvåret.

Egner sig ikke til overmaling med andre produkter

Da vores sokkelmaling er baseret på koldtflydende asfalt kan du opleve, at overfladen bliver blød ved længere tids varmepåvirkning fra solen. Det er helt normalt og overfladen hærder igen, så snart temperaturen falder.

Du bør også være opmærksom på, at koldtflydende asfalt ikke egner sit til at blive malet over med andre malingstyper. Sokkelmalingen vil slå igennem det overliggende malinglag, hvorfor du bør undgå af overmale soklen med andre typer maling.