Indkøbskurv:

0 item(s)
Din indkøbskurv er tom.

0

×

Registration

Profile Informations

Login Datas

or login

First name is required!
Last name is required!
First name is not valid!
Last name is not valid!
This is not an email address!
Email address is required!
This email is already registered!
Password is required!
Enter a valid password!
Please enter 6 or more characters!
Please enter 16 or less characters!
Passwords are not same!
Terms and Conditions are required!
Email or Password is wrong!

Glasfilt

Glasfilt er det oplagte valg til f.eks. en gipsplade eller anden jævn væg, hvor du vil have en ensartet og meget glat vægoverflade uden struktur. Glasfilt er også ideel som beklædning på jævne lofter, før du giver det maling.

Glasfilt fås i flere forskellige kvaliteter og kan vælges alt efter hvor meget forarbejde, du selv ønsker at foretage dig, før du kan male den opsatte glasfilt. Vi sælger således både ubehandlet glasfilt og formalet glasfilt, der er lige klar til at blive malet, så snart det er sat op. Den ubehandlede glasfilt, skal grundes med vævfylder inden du kan foretage den endelige maling af glasfilten.

Glasfilt kræver en helt jævn og grundet væg, for at du kan få det bedste resultat. Dette kan kræve fuldspartling og efterfølgende slibning. Filten kan godt dække smårevner, men selv små ujævnheder i væggen kan træde igennem filten og blive endnu mere tydelige, da den ikke har nogen struktur i modsætning til f.eks. glasvæv og savsmuldstapet.

Under produkterne kan du læse mere om, hvordan du opsætter glasfilt.

4 vare(r)

4 vare(r)

Hvad er glasfilt

Glasfilt består i modsætning til glasvæv af meget små glasfibre, der danner et jævnt og meget tyndt tapet, som giver væggen en glat og ensartet overflade uden særlig megen struktur. Oprindeligt blev det udviklet til opsætning på gipslofter.

Ønskes der mere struktur, kan du i stedet for glasfilt vælge glasvæv, der består af større glasfiberstykker. Glasvæv er væsentlig stærkere end glasfilt og kan bedre dække revner og mindre ujævnheder i den væg, det sættes op på. Men er væggen jævn og alle ujævnheder og samlinger spartlet op, giver glasfilt en helt utrolig flot overflade at male på.

Alternativet til glasfilt og glasvæv er savsmuldstapet, der består af større eller mindre savsmuldsstykker indkapslet i tapet.

Glasfilt opsætning – tips og tricks

Før du kan gå i gang med at sætte glasfilt op, skal du først sikre dig at væggen er helt jævn og alle ujævnheder og spartlinger er slebet helt væk. Slib derfor væggen over med fint sandpapir på en slibepapirsholder med skaft, så væggen bliver helt glat og jævn.

Overmal derefter væggen med en gang microdisperser fra Beck & Jørgensen. Brug en korthåret malerrulle eller en bred pensel og husk at følge anvisningen mht. eventuelt fortynding.

Nu skal væggen tørre op. Lad den gerne stå til næste dag, så du er helt sikker på at væggen er gennemtør. Mål glasfilten op, så den passer til væghøjden plus en fire-fem centimeter til tilskæring. Er der ikke sat fodpanel op endnu, skal du sørge for at filten ender bag ved hvor fodpanelet skal sidde.

 

Sørg for at der er rent og fri for byggestøv, der hvor du skærer filten til. For støv, skidt og snavs sætter sig utroligt let fat i glasfilten.

Når du har skåret de første baner til, vælger du et sted på væggen, hvor du starter din opsætning. Det kan f.eks. være ved et hjørne eller ved en dør. Påfør vævklæber i lidt over to baners bredde og hæng eventuelt et lod i en snor ned fra toppen af væggen, så du er sikker på, at den første bane bliver sat helt lige op. Fortsæt undervejs med at påføre klæber, så du hele tiden har ca. 2 baner med vævklæber.

Nu er du klar til at sætte den første bane op. Husk, at grundet glasfilt har en for og en bagside. Som regel er bagsiden markeret på en eller anden måde på filten og ellers kan forsiden kendes på en lidt blankere overflade.

Sæt nu den første bane op, så den flugter med loftet. Glat banen efter med en vævspartel. Det er vigtigt at filtbanen klæber fast til væggen overalt og at der ikke er nogen former for luftlommer eller steder, hvor klæberen ikke har fat i glasfilten.

Sæt næste bane op ved at overlappe et par centimeter, og skær derefter hele vejen ned gennem overlapningen. Dermed får man en helt skarp usynlig kant. Husk at skifte knivblad efter hver bane, da knivbladet hurtigt bliver sløvt af at skære i væggen, og et sløvt knivblad flosser glasfilten.

Skær nu glasfilten til forneden på den første bane, hvis du har lagt et par centimeter til banen til tilskæring.

Fortsæt nu på samme måde hele væggen rundt. Ved anden bane skal man regne med også at skære til ved loftet for at få en helt lige kant. Eventuelle hjørner sættes op ved at lade filten køre hen over hjørnet, og glatte det helt stramt med vævspartlen.