Indkøbskurv:

0 item(s)
Din indkøbskurv er tom.

0

×

Registration

Profile Informations

Login Datas

or login

First name is required!
Last name is required!
First name is not valid!
Last name is not valid!
This is not an email address!
Email address is required!
This email is already registered!
Password is required!
Enter a valid password!
Please enter 6 or more characters!
Please enter 16 or less characters!
Passwords are not same!
Terms and Conditions are required!
Email or Password is wrong!

Træbeskyttelse

Her får du markedets bedste træbeskyttelse til meget konkurrencedygtige priser. Læs mere her om hvilke produkter du skal bruge og hvordan du bruger dem.

Klik her

16 vare(r)

16 vare(r)

Træbeskyttelse - Gratis levering lige til døren - slut med slæberi!

 

Vi har gjort det lidt lettere for dig, med markedets bedste og mest konkurrencedygtige priser på træbeskyttelse fra Beck & Jørgensen, som er noget af det bedste træbeskyttelse du kan få i Danmark, samt gratis levering lige til døren ved køb for over 498 kr.

 Er dit træværk beskyttet godt nok?


Solens stråler og naturens fugt kan hurtigt gøre uoprettelig skade på dårligt beskyttet træværk. Ligger dit hus tæt på vestkysten er det yderligere udsat, da vinden oftest blæser fra vest og på den måde nedbrydes træet hurtigere af vind, salt og vand. 
Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige løsning, når det kommer til træbeskyttelse, samt sørge for den rigtige vedligeholdelse.

Husk forbehandling for et godt resultat

Du sikrer dit træværk en langt længere levetid og et flottere resultat med den rigtige forberedelse og valget af de rigtige produkter. Det er vigtigt at du altid vasker træværk ned. Nogle alger kan ikke ses med det blotte øje og derfor er det vigtigt altid at vaske træværket ned. Bliver algerne siddende vil de fortsat kunne nedbryde træet inde under malingen. Vær opmærksom på at en heldækkende træbeskyttelse vil have en længere levetid end en halvdækkende og valget af en transparent løsning betyder, at du skal forvente en årlig behandling.

Hvis du er i tvivl om hvilken løsning der passer til dit træværk, er du altid velkommen i vores butikker eller på telefon 44 50 80 60.

Husk at hvis du skal behandle indendørs træværk skal du holde dig fra træbeskyttelsesprodukter og i stedet anvende træmaling!

 

 

 

Træbeskyttelse

Der er ikke noget så naturligt som træ. Alligevel tænker de færreste af os på, at det rent faktisk er et levende materiale, der er væsentlig mere påvirkeligt af vejr, vand og sol end f.eks. murværk. Så skal træværket holde længst muligt, skal det derfor behandles korrekt.

 

Her er et hurtigt overblik:

1) Ældre træ med tegn på nedbrydning skal friskes op og have fjernet eventuelle belægninger før det er klart til næste trin. Det kan gøres med B&J 127 B3 Træfrisker. Herefter skal der grundes med grundingsolie en-to gange, til træet ikke længere suger olien og derefter kan træet behandles med en overflade træbeskyttelse.

2) Tidligere behandlet træ bør afvaskes med B&J 126 B3 Algefjerner og løstsiddende maling/træbeskyttelse skal fjernes. Bare pletter behandles som ældre træ eller bart træ, efter træets tilstand. Mæt træet med en god grundingsolie og anvend beskyttelse når overfladen er tør.

3) Bart træ skal i alle tilfælde behandles med B&J 130 B3 Grundingsolie og være tørt før træbeskyttelsen anvendes. Nye vinduer skal altid vaskes først, da der kan sidde en beskyttende silikonefilm, som vil hæmme at malingen hæfter ordenligt.

4) Vakuumimprægneret/trykimprægneret træ skal som udgangspunkt ikke grundes. Er det med tiden blevet tørt skal det behandles som bart træ. Når træet har suget den grundingsolie, det kan tage, og overfladen igen er tør, kan beskyttelsen anvendes.
 

 

Grundbehandling før du maler træværk

Er træværket helt nyt, kræver det derfor den rigtige for- eller grundbehandling, før du kan give det den egentlige træbeskyttelse eller - som du måske nok nærmere ser det – den endelige farve.

Inden du begynder at behandle træet, er det derfor vigtigt, at det er godt tørt. Er træet fugtigt, kan det give problemer med både vridninger og revner som følge af f.eks. frostsprængninger.

Til grundbehandlingen kan du vælge mellem en række grundingsolier, der i Beck & Jørgensens sortiment er vandbaseret, hvilket giver samme gode beskyttelse, men uden lugtgener fra olien.

Afrensning og klargøring af tidligere behandlet træ

Skal du male træværk, der allerede har fået træbeskyttelse, er det vigtigt at du får fjernet løstsiddende maling, samt alger og andre urenheder. Du bør også give træet en gang grundrengøring, så du får udryddet den algebelægning, du ikke har kunnet skrabe af.

Dernæst bør træværket på bare pletter gives en gang grundbehandling ganske som nyt træ, så træet er mættet inden det på ny får træbeskyttelse.

 

Husk at kontrollere træværket regelmæssigt

Selv om træbeskyttelsen på rigtigt behandlet træværk kan holde i mange år, er det vigtigt at du regelmæssigt tjekker, at træbeskyttelsen holder overalt og sidder ordentlig fast. Her vil den største slidtage opstå på en sydgavl, mens nordsiden er den, der er mest udsat for algeangreb.

Tjek at træbeskyttelsen ikke ser slidt ud eller er begyndt at skalle af – og opdager du steder, der trænger, så rengør og slib stykket ned og genopfrisk det med grundbehandling og træbeskyttelse.

 

Transparent, halv- eller heldækkende træbeskyttelse – hvad skal du vælge?

Generelt kan du vælge mellem tre forskellige typer træbeskyttelse, nemlig transparent, halv- og heldækkende.

Transparent træbeskyttelse gør det muligt at se træets struktur og årer gennem farven. Det kan males på stort set alle trækvaliteter – også ru og porøse overfalder. Det trænger ind i træet og danner en meget tynd beskyttende film oven på træet. Til gengæld tillader de transparente produkter, at solens UV-stråler trænger ind i træværket, hvorfor du bør vedligeholde træværk med transparent træbeskyttelse oftere. Dog giver transparent træbeskyttelse ikke tendens til fugtophobning i træværket, sådan som den heldækkende kan gøre.

Halvdækkende træbeskyttelse lægger et tykkere, men stadig gennemsigtigt lag træbeskyttelse oven på træværket. Så her kan du stadig se årer, knaster og andre mønstre i træværket. Her er der også stadig en smule gennemtrængning af solens UV-stråler, men ikke nær så meget, som ved transparent træbeskyttelse.

Heldækkende træbeskyttelse er som navnet antyder totaldækkende. Her er der ingen gennemtrængning af UV-stråler. Det forholdsvis tykke lag maling beskytter effektivt og derfor kræver træværket ikke genbehandling nær så ofte. Dog er der risiko for, at der kan ophobes vand i træværket, hvis det kan trænge ind gennem revner og sprækker i træbeskyttelsen, så her er det vigtigt at holde øje med om træbeskyttelsen er krakeleret nogen steder.